MIDTJYLLAND: Region Midtjylland har nu fået en klagesag ved Klagenævnet for Udbud på halsen, efter at et firma, som fik frasorteret sit tilbud, har klaget. Det skriver Jyllands-Posten. Regionen står for udbuddet af de kommende års drift af landets fire akutlægehelikoptere.
Der indløb kun fire tilbud på opgaven, hvoraf kun det fra en nuværende operatør, Norsk Luftambulanse, blev vurderet at leve op til kravene. Klageren, Babcock SAA, og to andre blev frasorteret. Regionen sendte opgaven i udbud igen, hvor to af fem tilbud blev accepteret, mens bl.a. Babcock SAA igen blev frasorteret. Årsagen er selskabets egenkapital og soliditet, skriver avisen.
Regionen afventer nu klagenævnets afgørelse, siger Henning Voss, direktør for Præhospitalet. Regionen gør dog nævnet opmærksom på, at en udsættelse af udbuddet vil "indebære en betydelig risiko i forhold til rettidig driftsstart på det fornødne faglige niveau", skriver Jyllands-Posten. Da helikopterne første gang var i udbud tilbage i 2013, blev Region Midtjylland dømt for at have brudt udbudsreglerne.
ak
Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.
Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.
Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.
Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.